|
Sophia købte jeg hos Elisabet Bengtsson, Kennel Thawn i Sverige. På stamtavlen hedder hun Thawn´s Chayenne. Hun er født d. 14. november 2003.
Uha min mor er gået fra mig - hvad mon hun skal?
Jeg havde i meget lang tid været på udkig efter en brindle tæve, og så en dag ser jeg på Elisabeth´s hjemmeside ( Kennel Thawn´s i Sverige) at hun havde fået 7 hvalpe, og der var flere brindlede imellem.
Heldigvis ville Elisabet gerne sælge en skotte til mig, og det blev Sophia. Hun var enormt fræk og kvik at se på, og jeg syntes, at hun kiggede mig lige ind i sjælen. Så jeg var ikke i tivivl om, at det skulle være hende.
Sophia på udstilling i Roskilde Juni 2004
Sophia var en drøm at udstille. Hun strålede , når vi gik i ringen. Og hun blev også dansk champion, da hun var godt 18 måneder gammel. Så tog vi en pause med udstilling, for jeg syntes at hun var lidt ung til at udstille i championklasse.
|